Jeg læser Oliver's blog. Jeg sluger hvert et ord. Jeg ligger ikke skjul på det. Somme tider sidder jeg blot og venter på han skriver noget nyt. Fordi... Det han skriver, beskriver mine følelser. Mere end noget andet. Det er uhyggeligt at der findes et andet mennesker der præcis føler det samme som mig. Han er bare bedre til at forklare sine følelser. Hvis jeg bare åbner munden, så falder det hele sammen og alting bliver til rod og ingen forstår det og alle bliver kede af det og det går ud over den forkerte.
Men det er ikke hemmeligt at jeg hverdag tænker; 'Har vi gjort det rigtige? Er det forsent nu?'
Men det er ikke hemmeligt at jeg hverdag tænker; 'Har vi gjort det rigtige? Er det forsent nu?'