Julen kan være hyggelig og den kan noget man glæder sig til. Men hvis den kun minder en om kærlighed så er den ikke spor sjov, vel? Viborg er pyntet op, og det betyder at Århus også er. Det er smukt. Det er det virkeligt. Jeg nyder lysene og jule sangene. Jeg elsker hyggen og at alle er glade. Jeg holder af julen. Jeg bliver oppe hele natten for hemmeligt at se alle jule filmene. De gode og de dårlige. Jeg åbner min julekaldener som min far var så sød at købe til mig. Jeg går med nissehue og triller rundt i sneen. Jeg ligger hovedet tilbage og nyder den smukke klare himmel.
Men jeg mærker også tomheden og ensomheden. Jeg mindes ved lysene og sangene. At min mor ikke er her mere. Endnu et år uden hende. Jeg høre blot den ene sang igen og igen. Jeg tøre mine øjne og smiler skuffet. Ingen gaver i verden kan få mig til at glemme dét. Når jeg går i byen ser jeg kæreste par og børn med deres mørdre. Alt falder bare sammen når det er jul.
Men hvad med i år? Den sidste dag i 2012? Jeg havde lovet at tilbringe den sammen med en meget speciel dreng. Men jeg tror i alt forvirringen og i tiden der er gået, har han glemt det. Det er ok.
Jeg kunne tage hjem til min far og fejre den med ham. Jeg kunne tage hjem til Sammy og fejre den med ham. Jeg kunne blive i Lunderskov og fejre den med Taylor. Jeg kunne tage til de 2 fester som jeg er blevet inviteret med til. Jeg kunne og jeg kunne. Men det er ikke det jeg gør. Jeg blir hjemme i Viborg. Jeg vil stå uden for og tage billeder. Så vil jeg gå hjem og trøste mine skræmte dyr og fortælle dem at det snart er overstået.