Det er utroligt hvordan du dukkede op i mit liv. En mørk aften, det regnede og jeg hørte dig græde. Jeg flåede døren op og løb ud, jeg håbede så inderligt at du var en anden. Men dine store bange øjne kiggede på mig, der var håb i dem, men også sorg. Jeg tog dig straks til mig og lovede at elske dig og altid passe på dig. I 3 år var du mit et og alt. Ingen havde en chance når det kom til min kærlighed. Du elskede kun mig og ikke ville røres af andre, jeg følte derfor at du var speciel og at du kun elskede mig. Men en tung dag kom os i møde. Vi blev skilt af og jeg så dig aldrig igen. Jeg undre mig stadig over hvad der er sket med dig. Lever du endnu? Tænker du mon på mig? Eller sidder du ved regnbue broen og venter på mig?
Jeg troede aldrig at jeg ville elske nogen igen, jeg følte mig så knust og ødelagt inden i. Men så dukkede du op. Det var atter en mørk aften, men uden regn. Du havde forvildet dig ud om natten og kunne ikke finde hjem. Jeg sagde til mig selv ved synet af dig at jeg ikke ville elske dig. At jeg ikke ville beholde dig. Men allerede den nat vidste jeg at du var min. Du var der for mig da min verden brød sammen under mig, du hjalp mig op og trøstede mig hver dag. Jeg elskede dig så højt at jeg ikke kunne sove uden dig. Jeg kunne vandre rundt om natten i næsten ingen ting, kalde på dig, selvom jeg var så bange for natten, men du kom altid. Desværre blev du revet fra mig og jeg vil altid give mig selv
skylden for din død. Længe har jeg søgt efter en som dig der kunne trøste mig.
skylden for din død. Længe har jeg søgt efter en som dig der kunne trøste mig.
Jeg husker den dag du blev født, det var en sen aften og jeg havde slet ikke forventet din ankomst. Jeg skulle vælge imellem dig og dine søskendene og for at være ærlig, var jeg i tvilv. Det var Noa der valgte dig og det var ham der gav dig dit navn. Jeg elskede dig af den grund - du mindede mig om ham. Du kom ind i min verden hvor jeg var så lykkelig og du var der da alting gik galt og jeg blev bitter og inde lukket, måske har det smittet af på dig? For du lader ingen komme ind af min dør. Du rejser dig op lige så snart du hører nogen ved døren, er du bange som jeg? Eller frygter du at nogen vil komme og gøre os ondt? Jeg ligger tit om natten og aer dit ansigt med min tommeltot. Jeg mærker inden i at jeg elsker dig, jeg ser ham i dig og mig selv. Du er vores og det vil du altid være. Du er helt speciel for mig. Jeg frygter hverdag at du bliver taget fra mig og det er derfor jeg pusler så meget omkring dig, fordi du er min lille dreng. Jeg har set dig vokse op, og jeg håber at vi skal være sammen i mange år endnu. Du er det eneste jeg har tilbage af ham.