Så.. Det startede i Mandags, sent om aften.. Mit hoved gjorde pludselig ondt og alt inden i vendte sig. Om Tirsdagen blev det blot værre og jeg løb hele tiden ud på wc'et. Det var en forfærdelig uge. Jeg rystede hvergang jeg hørte nogen ude foran døren. Alt inden i mig skreg og gik i panik hver gang. Jeg løj for mig selv og sagde at jeg ikke viste hvad der var galt. Løj, løj, løj og atter løj.
Måske vil jeg ikke se sandheden i øjnene? Måske vil jeg bare ikke snakke om det? Eller måske vil jeg ikke tage stilling til det nu og bare ignorrer det der sker omkring mig, vente til det bliver bedre.
Uanset hvad, mistede jeg næsten kontrollen i Fredags. Jeg var stresset og nervøs, men jeg tog afsted alligevel. Kørte bilen fra Lunderskov til Virum, men flere tanker i hovedet. Tanker som jeg ikke turte dele med nogen.
Havde Leslie det godt nok? Ville bilen klare den lange tur? Hvorfor kiggede Taylor hele tiden bekymret på mig? Havde de andre det nu sjovt nok? Hvad lavede Cass og Merlin? Hvad skal vi gøre når vi kommer over broen? Vinduerne må ikke rulles ned! Er min far ankommet til italien? Er han ok? Skal man ringe eller vente til han kommer hjem? Hvordan har Meg det? Hvad med babyerne? Overlever de?
Der blev hele tiden valgt sange der mindede mig om ham, hvilket ikke gjorde bekymringerne bedre. Hver gang Taylor så det dumme grin på mit ansigt blev der vredt skruet om.
Tankerne blev til flere og feber steg. Jeg forsøgte at ignorrer det, men måtte tage mig til maven flere gange når jeg fik kvalme eller bare endnu et krampe anfald. Kevin og Taylor forsøgte flere gange at gøre deres fingre kolde, så for at afkøle mit ansigt. Det brændte. Virkelig slemt. Normalt hader jeg når folk rør mit ansigt, men jeg havde intet valg. Kulden hjalp på feberen.
Vi ankom. Fik mast os ind og op af trapperne. Jeg sprang ind i Sammy's arme og det var som om alting bare blev bedre. Alle negative tanker forlod mig og jeg var som en ny person. Jeg fik hygget mig med de andre. Fik grint så meget og ville slet ikke i seng om natten. Lå bare og pjattede til sent ud på natten. Hvilket gjorde at jeg fik det værre næste dag. Men det var det værd!
Lørdagen var også god nok! Vi skulle spille et spil i hold og jeg var sammen med Fea. Det overraskede mig lidt hvor seriøse vi begge kunne være. Vi gik totalt meget op i det og blev virkelig irriteret fordi de andre ikke fokuserede. Men vi vandt!! Ellers havde vi nok flippet x'D Jeg nød ihvertfald bare at kunne snakke med Fea. okok, nogle gange sad jeg måske for tæt på. Men jeg havde altså savnet hende. Resten af aften forsøgte jeg dog at holde mig lidt på afstand. Som ved at stille mig op på "scenen" og gøre lidt grin med de andre som lige havde lavet en masse sjovt. Kæft jeg hyggede mig. Aik0 deltog og gjorde blot det hele sjovere for mig.
Mit yndlings øjeblik fra lørdag aften var nok der hvor jeg sad ved siden af Sammy, og blev ved med at hive det stykke papir frem hvor der stod "Cedric" på. Auw, jeg savner dit grin. Og den måde du får mig til at grine på. Og så griner vi så højt at vi overdøver alle omkring os. Jeg savner at være mig selv. Suk.
Men søndagen kom. Vi sov længe og ville slet ikke op. Men der blev truet med pandekager så vi måtte ud af sengen og sidde i nattøj for at æde. Det var ok! Men inden vi fik set os om, blev der pakket og vi skulle afsted. Det gjorde ondt inden i at skulle forlade min bedste ven. Jeg fortrød at jeg ikke fik snakket så meget med Fea som jeg havde ønsket mig. Men Aik0 og hendes forældre havde virkelig gjort et flot stykke arbejde med det hele! Overvejer virkelig snart at besøge hende igen! Mest af alt fordi hun er så dejlig at være sammen med! Min selvtidlig nyder det ihvertfald! XDD
Men vi tog afsted ved 13-14 tiden og mange timer efter endte vi i Vejle. Vi tog på Mc D og mødtes med Tatiana. Men jeg var SÅ smadret at der ikke blev snakket særlig meget sammen. Øv. Vi stødte ind i Eydis og en af hendes venner og alting blev meget rodet. lol. Så måtte jeg kører Taylor til Lunderskov, hvor jeg skyndte mig hjem. Jeg frøs af helvedes til og savnede allerede min feber der havde holdt mig varm den sidste uge. Jeg kom hjem og snakkede kort med min far. Da klokken blev 19:47 steg jeg ombord på mit tog og 3 timer efter var jeg i Viborg igen. Jeg sov hele vejen fra Lunderskov til Århus.
Da jeg kom hjem fik jeg tjekket alle dyrene og da de havde det godt kunne jeg endelig sove. Jeg kom dog ikke i skole Mandag. Weekenden havde været for hård ved mig.
Men nu har jeg fået det bedre og må bare overbevise mig selv om at det nok skal gå!
Måske vil jeg ikke se sandheden i øjnene? Måske vil jeg bare ikke snakke om det? Eller måske vil jeg ikke tage stilling til det nu og bare ignorrer det der sker omkring mig, vente til det bliver bedre.
Uanset hvad, mistede jeg næsten kontrollen i Fredags. Jeg var stresset og nervøs, men jeg tog afsted alligevel. Kørte bilen fra Lunderskov til Virum, men flere tanker i hovedet. Tanker som jeg ikke turte dele med nogen.
Havde Leslie det godt nok? Ville bilen klare den lange tur? Hvorfor kiggede Taylor hele tiden bekymret på mig? Havde de andre det nu sjovt nok? Hvad lavede Cass og Merlin? Hvad skal vi gøre når vi kommer over broen? Vinduerne må ikke rulles ned! Er min far ankommet til italien? Er han ok? Skal man ringe eller vente til han kommer hjem? Hvordan har Meg det? Hvad med babyerne? Overlever de?
Der blev hele tiden valgt sange der mindede mig om ham, hvilket ikke gjorde bekymringerne bedre. Hver gang Taylor så det dumme grin på mit ansigt blev der vredt skruet om.
Tankerne blev til flere og feber steg. Jeg forsøgte at ignorrer det, men måtte tage mig til maven flere gange når jeg fik kvalme eller bare endnu et krampe anfald. Kevin og Taylor forsøgte flere gange at gøre deres fingre kolde, så for at afkøle mit ansigt. Det brændte. Virkelig slemt. Normalt hader jeg når folk rør mit ansigt, men jeg havde intet valg. Kulden hjalp på feberen.
Vi ankom. Fik mast os ind og op af trapperne. Jeg sprang ind i Sammy's arme og det var som om alting bare blev bedre. Alle negative tanker forlod mig og jeg var som en ny person. Jeg fik hygget mig med de andre. Fik grint så meget og ville slet ikke i seng om natten. Lå bare og pjattede til sent ud på natten. Hvilket gjorde at jeg fik det værre næste dag. Men det var det værd!
Lørdagen var også god nok! Vi skulle spille et spil i hold og jeg var sammen med Fea. Det overraskede mig lidt hvor seriøse vi begge kunne være. Vi gik totalt meget op i det og blev virkelig irriteret fordi de andre ikke fokuserede. Men vi vandt!! Ellers havde vi nok flippet x'D Jeg nød ihvertfald bare at kunne snakke med Fea. okok, nogle gange sad jeg måske for tæt på. Men jeg havde altså savnet hende. Resten af aften forsøgte jeg dog at holde mig lidt på afstand. Som ved at stille mig op på "scenen" og gøre lidt grin med de andre som lige havde lavet en masse sjovt. Kæft jeg hyggede mig. Aik0 deltog og gjorde blot det hele sjovere for mig.
Mit yndlings øjeblik fra lørdag aften var nok der hvor jeg sad ved siden af Sammy, og blev ved med at hive det stykke papir frem hvor der stod "Cedric" på. Auw, jeg savner dit grin. Og den måde du får mig til at grine på. Og så griner vi så højt at vi overdøver alle omkring os. Jeg savner at være mig selv. Suk.
Men søndagen kom. Vi sov længe og ville slet ikke op. Men der blev truet med pandekager så vi måtte ud af sengen og sidde i nattøj for at æde. Det var ok! Men inden vi fik set os om, blev der pakket og vi skulle afsted. Det gjorde ondt inden i at skulle forlade min bedste ven. Jeg fortrød at jeg ikke fik snakket så meget med Fea som jeg havde ønsket mig. Men Aik0 og hendes forældre havde virkelig gjort et flot stykke arbejde med det hele! Overvejer virkelig snart at besøge hende igen! Mest af alt fordi hun er så dejlig at være sammen med! Min selvtidlig nyder det ihvertfald! XDD
Men vi tog afsted ved 13-14 tiden og mange timer efter endte vi i Vejle. Vi tog på Mc D og mødtes med Tatiana. Men jeg var SÅ smadret at der ikke blev snakket særlig meget sammen. Øv. Vi stødte ind i Eydis og en af hendes venner og alting blev meget rodet. lol. Så måtte jeg kører Taylor til Lunderskov, hvor jeg skyndte mig hjem. Jeg frøs af helvedes til og savnede allerede min feber der havde holdt mig varm den sidste uge. Jeg kom hjem og snakkede kort med min far. Da klokken blev 19:47 steg jeg ombord på mit tog og 3 timer efter var jeg i Viborg igen. Jeg sov hele vejen fra Lunderskov til Århus.
Da jeg kom hjem fik jeg tjekket alle dyrene og da de havde det godt kunne jeg endelig sove. Jeg kom dog ikke i skole Mandag. Weekenden havde været for hård ved mig.
Men nu har jeg fået det bedre og må bare overbevise mig selv om at det nok skal gå!