08/08/12 - 08/11/12
Vi havde aftalt at mødes igår og lade rotterne snakke sammen, men det blev aflyst. Idag kom Sara så hjem til mig og fik kigget på mit nye kuld. Hun ville gerne adoptere en hun til sin egen hun og det var selvfølgelig iorden. Vi fik aftalt alt og gik så hjem til hende.
Hun åbnede buret og kaldte på mig. Først troede jeg at det bare var for sjov, men da jeg så at rotten ikke rørte sig da ejeren fjernede lågen, gik jeg straks i gang med at tage hende op og undersøge hende. Jeg smilte lidt og sagde at det havde én af mine hanner
osse gjort fordi jeg havde efterladt ham i 1 time. Men hun var helt kold og ville slet ikke strække sig ud.
Jeg gik ind i stuen med hende og forsøgte at "vække" hende, ved at nusse hende og kalde på hende. Hun bevægede sig en smule, men ikke særlig meget. Jeg måtte fastslå at der virkelig var noget galt og skrev straks til Tiko! Ejeren kom ind igen og panik spredte sig i hendes ansigt. Jeg gav hende selvfølgelig hendes rotte, imens jeg ventede på svar. Hun kalte på sin rotte og forsøgte at holde hende varm. Hun blev ved med at pørger mig hvad der var galt. Men hver gang måtte jeg svare at jeg ikke vidste det. Hun havde rettet rotten så den sad og kiggede direkte på mig. Det var virkelig ubehageligt og skyldfølelsen røg ind over mig. Ganske langsomt holdte hun op med at bevæge sig og lavede kun små smaske lyde engang imellem. Jeg rystede på hovedet og sagde at der ikke er mere at gøre. Jeg sagde med tung hjerte at vi skal aflive hende. Ejeren brød ud i gråd. Jeg aede rotten og mærkede at hun var helt kold inden i. Pludselig SPRANG hun ud af ejerens greb og landte på gulvet. Vi gik begge i panik, fik hende samlet op og håbede begge at det var et tegn på at hun var i bedring. Men pludselig lavede hun små
hostelyde/ trak vejret i stød. Jeg måtte igen sige at der ikke er noget at gøre. Og igen fik jeg en masse spørgsmål, som hvorfor det skete og hvad der skete. Rotten sprang igen pludseligt ud af hendes hænder og ejeren skreg af panik. Jeg fik hende samlet op og holdt hende, kiggede direkte ned på hende. Hun rystede svagt og stirrede bare op på mig. Inden i tænkte jeg at hun skulle give slip. Jeg bedte til at min afdøde kæledyr ville hjælpe hende over på den anden side. Ganske langsomt lagde jeg hende ned på siden. Kiggede dybt ind i hendes øje. Hendes ene ben spændte sig utrolig meget og så gav hun slip. Jeg tror måske at det blot var noget jeg blindte mig selv ind. Men. Hendes øje blev
pludselig helt blankt. Jeg gav min veninde rotten tilbage og sagde meget lavt. "Det er overstået nu" hun tog imod sin rotte. Kiggede undren på mig. De første par sekunder forstod hun intet. Men så kom gråden. Smerten skar mig i hjertet.
Vi fik begge tudet færdigt. Imens jeg forsøgte at trøste min veninde,sad jeg lidt og kiggede på rotten. Jeg bed mig i læben og kom i tanke om den lille bitte ubehagelige ting der sker efter døden. Men inden jeg fik nævnt det udbrød min veninde i panik at jeg skulle tage rotten. og det var bare nu! Jeg tog hende igen og mærkede stivelsen indtræffe. Min veninde fik rejst sig op og måtte gå væk. Total bleg. Hun sagde bagefter at hun skulle kaste op, det hele var for meget for hende. Jeg sad derfor lidt med rotten. aede hendes ansigt. Inden i tænkte jeg en masse. Som farvel. Sov godt. Det hele er overstået og det skal nok gå. Min veninde kom tilbage med en kasse, som jeg skulle ligge rotten i.
Jeg lovede hende at tage Mummi med til Lunderskov imorgen og begrave
hende og sige farvel. Jeg håber lidt at jeg kan få Tiko med, da jeg helst ikke
vil gøre det selv. :'c
- Jeg ved stadig ikke hvad Mummi døde af, og jeg har valgt at skrive "rotte/rotten" fordi det virkelig gør ondt at skulle bruge hendes navn lige nu. Og det er første gang en rotte dør i mine hænder, så jeg ved ikke om det overhovedet var normalt. Men det var ihvertfald ikke sjovt. Jeg har lovet min veninde at hun få må 2 af mine rotter fra mit nye kuld som et plaster på såret, men hun skal lige tænke over det, da hun ikke bare vil glemme Mummi. Jeg har taget buret med hjem og fjernet alt hvad der har med Mummi at gøre hos min veninde, føler lidt at det var det rigtige at gøre.
Hun åbnede buret og kaldte på mig. Først troede jeg at det bare var for sjov, men da jeg så at rotten ikke rørte sig da ejeren fjernede lågen, gik jeg straks i gang med at tage hende op og undersøge hende. Jeg smilte lidt og sagde at det havde én af mine hanner
osse gjort fordi jeg havde efterladt ham i 1 time. Men hun var helt kold og ville slet ikke strække sig ud.
Jeg gik ind i stuen med hende og forsøgte at "vække" hende, ved at nusse hende og kalde på hende. Hun bevægede sig en smule, men ikke særlig meget. Jeg måtte fastslå at der virkelig var noget galt og skrev straks til Tiko! Ejeren kom ind igen og panik spredte sig i hendes ansigt. Jeg gav hende selvfølgelig hendes rotte, imens jeg ventede på svar. Hun kalte på sin rotte og forsøgte at holde hende varm. Hun blev ved med at pørger mig hvad der var galt. Men hver gang måtte jeg svare at jeg ikke vidste det. Hun havde rettet rotten så den sad og kiggede direkte på mig. Det var virkelig ubehageligt og skyldfølelsen røg ind over mig. Ganske langsomt holdte hun op med at bevæge sig og lavede kun små smaske lyde engang imellem. Jeg rystede på hovedet og sagde at der ikke er mere at gøre. Jeg sagde med tung hjerte at vi skal aflive hende. Ejeren brød ud i gråd. Jeg aede rotten og mærkede at hun var helt kold inden i. Pludselig SPRANG hun ud af ejerens greb og landte på gulvet. Vi gik begge i panik, fik hende samlet op og håbede begge at det var et tegn på at hun var i bedring. Men pludselig lavede hun små
hostelyde/ trak vejret i stød. Jeg måtte igen sige at der ikke er noget at gøre. Og igen fik jeg en masse spørgsmål, som hvorfor det skete og hvad der skete. Rotten sprang igen pludseligt ud af hendes hænder og ejeren skreg af panik. Jeg fik hende samlet op og holdt hende, kiggede direkte ned på hende. Hun rystede svagt og stirrede bare op på mig. Inden i tænkte jeg at hun skulle give slip. Jeg bedte til at min afdøde kæledyr ville hjælpe hende over på den anden side. Ganske langsomt lagde jeg hende ned på siden. Kiggede dybt ind i hendes øje. Hendes ene ben spændte sig utrolig meget og så gav hun slip. Jeg tror måske at det blot var noget jeg blindte mig selv ind. Men. Hendes øje blev
pludselig helt blankt. Jeg gav min veninde rotten tilbage og sagde meget lavt. "Det er overstået nu" hun tog imod sin rotte. Kiggede undren på mig. De første par sekunder forstod hun intet. Men så kom gråden. Smerten skar mig i hjertet.
Vi fik begge tudet færdigt. Imens jeg forsøgte at trøste min veninde,sad jeg lidt og kiggede på rotten. Jeg bed mig i læben og kom i tanke om den lille bitte ubehagelige ting der sker efter døden. Men inden jeg fik nævnt det udbrød min veninde i panik at jeg skulle tage rotten. og det var bare nu! Jeg tog hende igen og mærkede stivelsen indtræffe. Min veninde fik rejst sig op og måtte gå væk. Total bleg. Hun sagde bagefter at hun skulle kaste op, det hele var for meget for hende. Jeg sad derfor lidt med rotten. aede hendes ansigt. Inden i tænkte jeg en masse. Som farvel. Sov godt. Det hele er overstået og det skal nok gå. Min veninde kom tilbage med en kasse, som jeg skulle ligge rotten i.
Jeg lovede hende at tage Mummi med til Lunderskov imorgen og begrave
hende og sige farvel. Jeg håber lidt at jeg kan få Tiko med, da jeg helst ikke
vil gøre det selv. :'c
- Jeg ved stadig ikke hvad Mummi døde af, og jeg har valgt at skrive "rotte/rotten" fordi det virkelig gør ondt at skulle bruge hendes navn lige nu. Og det er første gang en rotte dør i mine hænder, så jeg ved ikke om det overhovedet var normalt. Men det var ihvertfald ikke sjovt. Jeg har lovet min veninde at hun få må 2 af mine rotter fra mit nye kuld som et plaster på såret, men hun skal lige tænke over det, da hun ikke bare vil glemme Mummi. Jeg har taget buret med hjem og fjernet alt hvad der har med Mummi at gøre hos min veninde, føler lidt at det var det rigtige at gøre.