Endnu en tur i byen. Glemte at købe noget. Normalt gør jeg det om aften, når det er mørkt og alle er hjemme. Men det er høj lyst dag og jeg er sulten nu. Jeg tager jakken på og trækker huen ned over hovedet. Jeg gemmer kroppen og ansigtet. Men alligevel får jeg øjnkontakt med dem. Hvad ser de? Hvad tænker de? Jeg drejer hovedet væk. Jeg høre at de griner, jeg hører at de mumler. Snakker de om mig? Jeg vil gerne overhører deres samtale, men hvis de ikke siger det jeg gerne vil hører, hvad så? Jeg finder mobilen frem, svare kort på nogle få sms'er. Lader som om intet af det påvirker mig. Men i virkeligheden står jeg i hjørnet med tåre i øjnene. Min selvtidlig dykker igen og der er intet jeg kan gøre ved det. Udover at betale. Men kasse damen kigger underligt på mig. Hvad ser hun? Jeg bruger mit kort og hun løfter et øjnbryn. Er jeg et barn eller en voksen? Hvad er jeg? Jeg leder efter svaret i hendes blik, men hun giver mig kvitteringen og ignorrer mig. Videre. Jeg gemmer ansigtet på vej ud. Til jeg kommer hjem. Låser døren. smider forklædningen. Smider mig i sofaen, omringet af kæledyr der har savnet en, selvom man kun har været væk i 5 minutter. Men man krammer dem. Græder ind i deres bløde pels og indånder den så velkendte duft af ingen ting. De elsker en. Uanset hvad man er.
Men næste dag kommer skolen. Man pakker sig godt ind. Stirrer i spejlet. Ser på klokken. Forsent igen. Shit. Man kommer ind og alle ser på én. Hvad ser de? Hvad tænker de? Jeg får sat mig ned. Trækker huen længere ned. Finder mobilen frem og glemmer dem. Men pausen kommer. Der blir snakket til en, man skal svare. Vælger ordene med omhu. Kunne de hører det? Kunne de se det? Forsøger at læse dem, men de går væk. Forlader en med det evige spørgsmål. Skal man snakke med dem? Skal man ignorre det? Man sidder i tavshed og lytter til hvad de siger. Hvad siger de om mig? Hvad ser de? Hvad hører de? Hvad tænker de? Hvad gør man? Skal man springe ud i det eller gemme det? Jeg finder ud af det imorgen.
Imorgen.
Imorgen.
Imorgen.
Skubber det videre til imorgen. Igår gjorde jeg intet. Idag gør jeg intet. Imorgen vil jeg gøre noget. Imorgen. Imorgen er en ny dag. Et nyt liv. Imorgen må nogen tage sig af det.
Men næste dag kommer skolen. Man pakker sig godt ind. Stirrer i spejlet. Ser på klokken. Forsent igen. Shit. Man kommer ind og alle ser på én. Hvad ser de? Hvad tænker de? Jeg får sat mig ned. Trækker huen længere ned. Finder mobilen frem og glemmer dem. Men pausen kommer. Der blir snakket til en, man skal svare. Vælger ordene med omhu. Kunne de hører det? Kunne de se det? Forsøger at læse dem, men de går væk. Forlader en med det evige spørgsmål. Skal man snakke med dem? Skal man ignorre det? Man sidder i tavshed og lytter til hvad de siger. Hvad siger de om mig? Hvad ser de? Hvad hører de? Hvad tænker de? Hvad gør man? Skal man springe ud i det eller gemme det? Jeg finder ud af det imorgen.
Imorgen.
Imorgen.
Imorgen.
Skubber det videre til imorgen. Igår gjorde jeg intet. Idag gør jeg intet. Imorgen vil jeg gøre noget. Imorgen. Imorgen er en ny dag. Et nyt liv. Imorgen må nogen tage sig af det.