Jeg havde det så skidt igår. Alting inden i gjorde ondt og jeg havde bare lyst til at give op og sige stop. Mit hoved dunkede og hvergang jeg bevægede mig så måtte jeg løbe ud for at kaste op. Jeg hader at kaste op. At mærke hvordan kroppen presser sig sammen og maden man sidst har spist ryger ud og ned i wc'et. Jeg kæmper altid imod. Jeg har ikke styrken til at kæmpe og det gør derfor mere ondt. Men op kommer det. Så jeg må blive i sengen og forsøge ikke at spise og ikke at drikke, bare ligge helt stille. Imens kører tankerne rundt i mit hoved. Til sidst faldt søvnen over mig og jeg havde den mærkeligeste drøm.
Jeg gik forbi et lille bur en indhegning af en art. Der var nogle store han elge. De var delt op i 2 rum. Det ene rum var der en dør ude fra og ind til, men man skulle igennem det rum for at komme ind til det sidste rum. Jeg gik forbi et par gange. Undrede mig. Ville rede dem. Jeg stirrede længe på det sidste rum. De lå bare over alt. Halv råden, halv levene. Jeg kunne ikke lugte dem, blot se hvor svage de var. Jeg greb fat i døren og forsøgte at flå den op. Jeg var ligeglad med hvad der ville ske med mig. Jeg ville rede dem.
Typisk. Altid skal jeg lege helt og risikere mit eget liv for at rede et dyr. Rede nogen der er svagere end mig selv.
Jeg fik til sidst råbt til dem at de skulle kæmpe imod at de godt kunne flå døren op. Der var en af dem som kiggede på mig. Den fik rejst sig og begyndte at smadre døren. Til sidst fik den flået begge døre op og løb ud. De andre fulgte efter. Ganske langsomt blev de sunde og raske imens de løb over græsset ind imod skoven.
Så vågnede jeg med et sæt. Og det var dér jeg hørte ungerne pive. Meg havde født 11 unger imens jeg havde sovet i nogle få timer. Nu har jeg det selvfølgelig bedre og jeg har meget jeg skal nå idag.
Jeg gik forbi et lille bur en indhegning af en art. Der var nogle store han elge. De var delt op i 2 rum. Det ene rum var der en dør ude fra og ind til, men man skulle igennem det rum for at komme ind til det sidste rum. Jeg gik forbi et par gange. Undrede mig. Ville rede dem. Jeg stirrede længe på det sidste rum. De lå bare over alt. Halv råden, halv levene. Jeg kunne ikke lugte dem, blot se hvor svage de var. Jeg greb fat i døren og forsøgte at flå den op. Jeg var ligeglad med hvad der ville ske med mig. Jeg ville rede dem.
Typisk. Altid skal jeg lege helt og risikere mit eget liv for at rede et dyr. Rede nogen der er svagere end mig selv.
Jeg fik til sidst råbt til dem at de skulle kæmpe imod at de godt kunne flå døren op. Der var en af dem som kiggede på mig. Den fik rejst sig og begyndte at smadre døren. Til sidst fik den flået begge døre op og løb ud. De andre fulgte efter. Ganske langsomt blev de sunde og raske imens de løb over græsset ind imod skoven.
Så vågnede jeg med et sæt. Og det var dér jeg hørte ungerne pive. Meg havde født 11 unger imens jeg havde sovet i nogle få timer. Nu har jeg det selvfølgelig bedre og jeg har meget jeg skal nå idag.