Well.. Min vej som cosplayer er som alle andres.. Min ven fortalte mig om noget der hed J-popcon hvor der ville være en masse mennesker som er kældt ud.. Jeg blev mega overrasket og super spændt.. Det var i 2008.. Vi tog afsted sammen, og boede i min bror's lejlighed.. Det hele var så let.. Og sjovt.. Jeg kendte nogle få stykker fra dukke verden, så jeg var ikke alene..
Året efter havde jeg flere venner og jeg fik næsten ikke lov til at gå selv..
Året efter kom der flere conner og walks og jeg blev mere og mere stresset over at folk ville gå med mig.. De blev faktisk sure hvis jeg ikke gjorde.. Og det ødelagde mig totalt.. Jeg kunne græde når jeg kom hjem.. Fuldstædig revet i stykker inden i.. Det var bare ikke sjovt længere..
Årene går og jeg mister mere og mere lysten til at cosplaye.. Hvor blev det sjove af?
For tiden kommer jeg kun til connerne fordi jeg vil se mine venner igen.. Men folk har ikke ændret sig.. Skælder mig ud.. Kalder på mig.. Brokker sig over mig.. Jeg griber bare fat i min bedste ven og løber min vej.. Det er mest for hans skyld at jeg kommer.. For at gå med ham og se ham igen.. Han bliver ikke sur hvis jeg forsvinder fra ham.. Han bliver derimod glad hvis jeg finder ham igen.. Det gør mig glad..
Jeg køber mindre og mindre når jeg er til conner.. Jeg slæber mindre og mindre med.. Jeg smider cosplayet inden eftermiddag og går bare rundt som mig selv..
Men der er bare så mange mennesker. 'Hej wolter' 'Kan du ikke huske mig?' 'Vi snakkede i 2 sekunder til et walk for 15 år siden' ....................... Lad vær med at skæld mig ud.. T__T''
Jeg går lidt og tænker på at ligge det hele på hylen og finde en anden hoppy.. Jeg har alligevel for mange eks kærester i den "verden".. Man kan ikke glemme dem eller komme videre når de hele tiden er så tæt på.. Vennerne mister jeg sikkert osse.. Man skal jo passe sine forhold.. Men de fleste af mine venner kender min eks kærester.. De er også for tæt på.. Det hele skal vel bare skiftes ud..
Der vil være andre venner.. Der vil være andre kærester.. Der vil endda være andre minder.. Men jeg kommer sgu til at savne jer alle sammen så meget..
Året efter havde jeg flere venner og jeg fik næsten ikke lov til at gå selv..
Året efter kom der flere conner og walks og jeg blev mere og mere stresset over at folk ville gå med mig.. De blev faktisk sure hvis jeg ikke gjorde.. Og det ødelagde mig totalt.. Jeg kunne græde når jeg kom hjem.. Fuldstædig revet i stykker inden i.. Det var bare ikke sjovt længere..
Årene går og jeg mister mere og mere lysten til at cosplaye.. Hvor blev det sjove af?
For tiden kommer jeg kun til connerne fordi jeg vil se mine venner igen.. Men folk har ikke ændret sig.. Skælder mig ud.. Kalder på mig.. Brokker sig over mig.. Jeg griber bare fat i min bedste ven og løber min vej.. Det er mest for hans skyld at jeg kommer.. For at gå med ham og se ham igen.. Han bliver ikke sur hvis jeg forsvinder fra ham.. Han bliver derimod glad hvis jeg finder ham igen.. Det gør mig glad..
Jeg køber mindre og mindre når jeg er til conner.. Jeg slæber mindre og mindre med.. Jeg smider cosplayet inden eftermiddag og går bare rundt som mig selv..
Men der er bare så mange mennesker. 'Hej wolter' 'Kan du ikke huske mig?' 'Vi snakkede i 2 sekunder til et walk for 15 år siden' ....................... Lad vær med at skæld mig ud.. T__T''
Jeg går lidt og tænker på at ligge det hele på hylen og finde en anden hoppy.. Jeg har alligevel for mange eks kærester i den "verden".. Man kan ikke glemme dem eller komme videre når de hele tiden er så tæt på.. Vennerne mister jeg sikkert osse.. Man skal jo passe sine forhold.. Men de fleste af mine venner kender min eks kærester.. De er også for tæt på.. Det hele skal vel bare skiftes ud..
Der vil være andre venner.. Der vil være andre kærester.. Der vil endda være andre minder.. Men jeg kommer sgu til at savne jer alle sammen så meget..